Denne krimi læste og anmeldte jeg i april. Nu venter jeg med længsel på mere fra forfatterens hånd.

Ikke alle kan slippe afsted med en krimi på blot 200 sider. Og slet ikke i en debut-krimi. Men “Det uvelkomne bevis”, skrevet af David Sparrevohn Mørck, er en flot debut.

Vi møder Annette, som af flere grunde er et svært sted i livet. Dette kan give læseren en lidt tung /dyster opstart, men intensiteten øges heldigvis hurtigt.

På grund et valg, som Annette tidligere har truffet i arbejdet som sygeplejerske og i forholdet til en specifik patient, vikles hun – via portøren Michael, lynhurtigt ind en alvorlig sag om hemmelige dokumenter omhandlende H.C. Andersen
Sagen trækker spor mod afpresning, mord og uforudsigelighed.

Portøren findes hængt og efter en påfaldende politiafhøring sander Annette, at hun må tage sagen i egen hånd for at få afklaring og vished. Hun drager mod Sjælland, hvor hun opsøger Michaels far, Kruuse. Beskrivelsen af deres døgn sammen er helt fantastisk og den intellektuelle opblomstring som Annettes karakter dermed får, klæder bogen vanvittigt godt.

Sproget i bogen, er et kapitel for sig selv. Måske på et niveau, som man tidligere forventede, at en forfatter mestrede for overhovedet at blive udgivet. Korrekt, præcist og intellektuelt. Sidder man som jeg, inde med bonusviden om, at en del af handlingen fra forfatterens side er selvoplevet – gør sproget dog også, at man ikke helt fornemmer det. Men måske er det heller ikke meningen.

Bogen er meget intens og på ingen måde forudsigelig. Jeg elsker, at man når at tvivle på udfaldet af næste sides læsning – og på om eksempelvis besøget på Møns klint bliver fatalt.
En intens, berigende og kompakt læseoplevelse – i ordets mest positive forstand.
Og en bog som kan læses mere end én gang….