Anmeldereksemplar fra Löwe Publishing ⭐️ (1/6)

“BERNSTEINS HEMMELIGHED”, Morten Thor Hansen, 474 sider, udgivet maj 2015.

Indimellem hører man folk sige; “Nej du skal ikke se filmen efter du har læst bogen – så bliver du bare skuffet”. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. En film kan umuligt få alle de nuancer og lag med, som ligger i det skrevne ord. Men denne bog vender det hele lidt på hovedet for mig.

“Bernsteins hemmelighed” er Morten Thor Hansens debut på næsten 500 sider og det er i sig selv noget af en bedrift. 

Vi møder Røde Kors-medarbejderen Charlotte, der mistede sin mor allerede som barn. For 20 år siden brød hun al kontakt til sin far efter et opgør og forlod barndomshjemmet på Bornholm for et etablere sig i København. Nu med kæresten Ulrich.

Charlotte får en opringning fra farens mangeårige hushovmester Svenningsen, som fortæller at hendes far ligger på det sidste og inderligt ønsker at tale med hende før han dør. Lidt modvilligt lover Charlotte at komme til Bornholm snarest muligt.  Da hun dagen efter ankommer til sit barndomshjem må Svenningsen meddele hende, at hun kommer blot en time for sent; faren er død. 

Svenningsen tager sig omsorgsfuldt af Charlotte i det store tomme hus, hvor det også er tid til at se på, hvad hendes far efterlader sig. Farens eftermæle trækker dybe spor til hemmeligheder, bedrag og en skjult skat fra 2. verdenskrig. Og så tager historien ellers fat og vennen Tonny springer helteagtigt til.

Mit gæt er, at forfatteren elsker film – for bogen virker på mig snarere som et udkast til et filmmanuskript end en roman. Og det vel og mærke et manuskript til Hollywood. Fiktion er det ihvertfald.

Det er en aktionpakket historie, som ganske enkelt er for stor til Bornholm, ja for stor til Danmark.

Den intense del af historien strækker sig tidsmæssigt over 14 dage og hovedpersonerne i historien kender ingen grænser for deres egne superevner.

Jeg holdt ret hurtigt op med at tælle, hvor mange gange alene Charlotte var i livsfare – og det endda uden at de store medier (eller mobiltelefoner) for alvor opsnappede noget.

Jeg fik associationer til både Stallone i “Rambo” (han er alene mod 10.000 mænd og de har ikke en chance), Bruce Willis i “Die hard” og sågar til Steven Seagal fra 90´ernes tju-bang film.

Og da Charlotte med sine venner/medsammensvorne Tonny og Morten på blot 3-4 timer mener at kunne planlægge et kup af dimensioner på “Berlins Ny Kunstmuseum” – så fik jeg lige filmen “National Treasure” med på lystavlen også.

“Bernsteins hemmelighed” er en tætskrevet bog, som godt kunne savne lidt redigering og omhu, således at historien fik mere troværdighed. Eksempelvis er der sjusket med teksten til begravelsesritualet. Det hedder altså ikke bare: “Af jord er du kommet, og af jord skal du genopstå” men derimod “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”.

Titler som hushovmester og kriminalkommisær virker i 2012 (hvor bogen foregår) som et levn fra fortiden. Og at det hele stort set skal være op til en ældre, hostende kriminalkommisær fra Bornholm at forfølge, er næppe nutidigt. Derudover tvivler jeg på – at man ville lade en politihelikopter lande midt i Københavns Zoo – uanset, hvor travlt politiet så måtte have.

Der er nogle lidt pudsige kontraster i bogen; det ene øjeblik finder Charlotte en gammel ubåd i forbindelse med sin fars hus – og det næste spiser hun lakridskonfekt. I Berlin vågner Charlotte ovenpå en helt vanvittig dag som hun med nød og næppe har overlevet og som unægteligt burde have sat sig sine spor både fysisk og psykisk. Alligevel er det første der falder hende ind da hun vågner – at tjekke størrelsen på Tonnys “mandlige udstyr” mens han sover!

Og så lader vi scenen ligge, hvor Charlotte og Tonny i Tyskland bliver mødt af en 80 kg tung rottweiler!! (Seriøst?? så kan den næppe have været farlig)

Scenerne er til tider meget beskrivende og jeg føler, at jeg læser en film, hvis man kan bruge det udtryk.  Beskrivelser kan være rigtig gode – men kan også kamme over. Hvis en stand-upper fortæller en joke, bør han også have tillid til sit publikum om, at de selv kan regne pointen ud. Hvis han forklarer den på scenen efterfølgende, kan det nemt ødelægge oplevelsen.

Hen mod slutningen modtager Charlotte et afskedsbrev fra sin far, som hun ikke har talt med i 20 år og som i bogen beskrives som en stædig og uforsonlig type. Brevet er på ingen måde formuleret som en 87-årig ville gøre det – og jeg finder det en anelse utopisk at hans sidste ord til datteren skulle rumme detaljer om hans egen sædkvalitet.

Nok har jeg rigeligt med forbehold til “Bernsteins hemmelighed”, men det er absolut ingen dårlig debut.

Som grovskitse til et Hollywood-manuskript – i et andet set-up – er jeg fan.                

Til bogen knap så meget.

Men for at sammenfatte mit overordnede indtryk af historien i bogform – hvorfor så ikke benytte et filmcitat:

I “JFK” fra 1991 mindes jeg Kevin Costner i rollen som offentlig anklager, hvor en mand efter endt afhøring stiller sig undrende og spørgende overfor, hvorfor han skal tilbageholdes yderligere. Han får svaret:

“I find your story simply not believable”