People´sPress ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5/6)

“BEDEMANDENS DATTER”, Sara Blædel, 340 sider, udgivet juni 2016

Generelt er jeg ret stor tilhænger af trilogier. Trilogier giver mulighed for at holde en helt anden form og skarphed.

Somme tider mister jeg begejstringen i længere serier. Især krimier. Dér når jeg ganske enkelt en personlig grænse for, hvor mange utrolige ting der kan ske for en enkelt hovedperson. Men dér er vi jo heldigvis forskellige.

Jeg har læst de 4 første bøger i Sara Blædels serie om Louise Rick, men det ligger en del år tilbage.

Bedemandens datter er første bind i Sara Blædels nye trilogi om Ilka Jensen. Ilka er datter af bedemanden Poul Jensen, som for 33 år siden vandt den store gevinst. Derpå forlod han sin familie for bestandigt. Tilbage stod mor og datter med ubesvarede spørgsmål og en bedemandsforretning i bundløs gæld.

Nu kaldes Ilka til Racine, USA – hvor hendes far netop er gået bort og har opført hende som arving til hans amerikanske bedemandsforretning. Selv har hun aftalebogen fyldt i sin skolefoto-virksomhed, men føler klart at hun må rejse til USA.

Lettere groggy i en blanding af indtryk og jetlag, kastes Ilka – efter en uovervejet underskrift – ud i det amerikanske bedemandsfag, som ligger langt fra Danmark. I alle målestoksforhold. Som den nye ejer af en bedemandsforretning, der står økonomisk på afgrundens rand, er der ikke tid til selvmedlidenhed, hvis ikke det skal ende grueligt galt for Ilka. 

Uanset, hvor mange ubevarede spørgsmål der så måtte være…

Så det er på med mundbind og handsker i en ny og grænseoverskridende verden af død, pårørende, ligklæder, blomster og balsamering. Måske Ilka alligevel kan drage nytte af, at hun tilsyneladende ligner sin far.

Bedemandens datter er historien om et menneske, som bringes i en helt usædvanlig situation. Det er fortællingen om ikke altid at vide, hvad der sker i morgen – eller i eftermiddag for den sags skyld. Og om at have et standpunkt, til man tager et nyt. Om at blive kastet ud på dybt vand og om at være fanget i et virvar af følelser, udmattelse, minder og spørgsmål. Og om at bevare fatningen.

Det er en utrolig velskrevet bog, som ikke uventet afslører, at forfatteren har en stor bunke erfaring at trække på. Sara Blædel behøver ikke tju-bang og hæsblæsende tempo for at levere varen.

Bogen hænger rigtig godt sammen og bliver på intet tidspunkt utroværdig – og det er lidt en præstation i sig selv, når bogen udspiller sig i den amerikanske bedemandsverden. Ilka kastes eksempelvis ud i afhentninger af afdøde m.m. og pårørendesamtaler inden hun overhovet har fået sit første måltid i USA.

Ved ankomsten til Racine, flytter Ilka ind på sin afdøde fars kontor. Beskrivelserne af de hukommelsesplastre, som nærmest bliver flået af hende, da hun befinder sig dér midt i farens ting og hans dufte – er vanvittigt godt beskrevet. For det er jo lige præcis det, som kan ske – når vi møder gamle og i hukommelsen hengemte lugte/dufte. Sindet er en fantastisk størrelse.

Bedemandens datter har et lækkert flow, som gør at man som læser aldrig farer vild. Ilka er en tilpas speciel og til tider lidt “irriterende” type, som man dog kun kan holde af. Heldigvis for historien og for Ilka som karakter, evner hun også at opsøge og kræve sex, når hendes krop og sjæl trænger til et “Control, Alt, Delete”. Alle har brug for at blive nulstillet med jævne mellemrum.

Bedemandens datter fortæller en virkelig god historie, som giver en form for afslutning og så alligevel slet ikke. Vi er på ingen måde færdige med Ilka Jensen og jeg tvivler på, at hun nogensinde bliver skolefotograf igen. Nogle gange kan man bare ikke gå tilbage.

På side 335 efterlades man i en cliffhanger af rang med et “fortsættes…”  – og det er absolut det dårligste, der er at sige om denne bog.

En super god og helstøbt læseoplevelse

B for Blædel – B for Blændende !!!

#hvornårkommerefterfølgeren