Politikens Forlag ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5/6)
“Kvinden i graven”, Julia Heaberlin, 384 sider, udgivet i Danmark 2015
For nyligt blev jeg lokket af bagsideteksten på “Kvinden i graven” og forleden fandt den så vej til min dør.
Allerede da jeg skulle finde en plads til bogen i reolen, var det næsten som om den gjorde mig klart, at dér skulle den altså først hen, når den var læst.
I forgårs gik jeg så i gang. Det viste sig at være en ganske klog beslutning
Tessa bliver som 16-årig fundet i en grav, som eneste overlevende blandt flere piger. “De sortøjede piger” som pressen døber dem, efter blomsterne som dækkede det sted de blev fundet. De sommerblomster som Tessa 17 år senere finder plantet uden for sit soveværelsevindue. I februar.
Kvinden i graven er en særdeles velskrevet thriller, som satte sig i i min krop ret hurtigt. Som en svag sitren i rygraden, en konstant blanding af spænding og ængstelse for, hvad næste side ville bringe.
Bogen er virkelig velskrevet og veksler i kapitlerne med at følge Tessa som 16-årig og Tessa som voksen 17 år senere. Det er fortællingen om sindets fantastiske forsvarsmekanismer, om manipulation, om kærlighed, beskyttertrang, om at ville huske og om at give slip. Om at turde blive hel.
Julia Heaberlin skriver fantastisk og slipper på helt utrolig vis afsted med at trække forløsning og afklaring næsten 350 sider. Og det vel at mærke uden, at det på nogle måder bliver frustrerende. Ingen af de mange sider, som skal læses før læseren får vished, er overflødige. De har alle deres berettigelse.
Den åndeløse spænding er konstant, og selvom jeg undervejs havde mine egne bud på plottet, så ramte jeg forbi. Til gengæld (og heldigvis) havde jeg flere gange held med at minde mig selv om at trække vejret helt ned i maven.
Stephen King ændrede for evigt mit syn på klovne, Jo Nesbø mit syn på snemænd. Julia Heaberlin har med Kvinden i graven sikret sig, at jeg aldrig igen vil kunne se de gule blomster med sorte øjne, uden at det løber mig koldt ned af ryggen.
Føj for en fantastisk læseoplevelse. Gad vide, hvornår den insisterende spænding forlader min krop helt?