Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6) “EN USKYLDIG FAMILIE”, Katrine Marie Guldager, 304 sider, udgivet 5. januar 2017.

“En uskyldig familie” er fortællingen om Frederik, hans familie fra Svendborg og opvæksten med en stærk og frisindet mor – en knap så stærk og til tider usynlig far samt to yngre søskende. Det er fortællingen om et dybt behov for at bryde med sin familie og det den står for – og om på trods, at længes hjem.

“En uskyldig familie” blev mit først bekendtskab med Katrine Marie Guldagers forfatterskab og den blev læst på en weekend. Denne ene roman føles som flere bind i et familiedrama og Katrine Marie Guldager sætter nye standarder for, hvor meget man kan berige sine læsere og komme omkring på blot 304 sider.

Knapt havde jeg læst første kapitel, før blev jeg grebet af Guldagers særegne skrivestil, som kaster læseren rundt i en blanding af nutid, datid og et nærmest rekordpræget forsøg i kommasætning. Der er så meget loyalitet mod og selvsikkerhed i egen skrivestil, at man som læser trygt kan drive med og lade historien sive ind under huden. (Således bliver en skrivefejl omkring en begravelse, der nok reelt har været en bisættelse, også tilgivelig)

I det hele taget er det at holde troværdigheden i en så omfattende fortælling, som når helt fra Svendborg, over Odense mod København, til Goldman Sachs i New York og på en returbillet fra London, en bedrift i sig selv.

Det er eksistentielle følelser i deres mest rendyrkede form og bekræftelsen af, at livet sjældent går ad en snorlige vej og at familierelationer – uanset intentionerne – ofte er komplekse. At man i forsøget på at sætte sig selv fri må indse, at flugt ikke altid nytter.

“En uskyldig familie” er en fantastisk og omfattende roman, som rammer hele følelsespaletten og bidrager sikkert til den trykte bogs evige overlevelse. Katrine Marie Guldager er unik i sin skrivestil og jeg imødeser nu “Køge-krøniken” med stor forventning.

Gennemgribende Guldager