Anmeldereksemplar fra Gyldendal ⭐️⭐️⭐️⭐️ (4/6) “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt, 168 sider, udgivet 24. marts 2017.
“Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” eller “Carls bog”, som bogen også hedder, er skrevet med baggrund i den sorg som ramte Naja Marie Aidt i 2015, hvor hun mistede sin søn Carl i en ulykke.
Bogen er en lille kompakt udgivelse og anerledes end det meste jeg plejer at læse. Et mix af eksempelvis dagbogsnotater, digte, erindringer og ord til Carl – iblandet citater fra litteraturen.
“Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” er ikke hyggelæsning på noget niveau – og har du ikke være ramt af en altoverskyggende sorg – er der risiko for, at at bogen ikke giver mening.
Er du derimod i den modsatte situation og har lidt et stort tab – så kan bogen smerte i dine hænder imens du læser. Imens du forstår.
“Vi ville ønske, man man stadig gik med sørgebind det første år. Vi ville ønske, at man stadig klædte sig i sort det første år. Vi ville ønske, vores mærke var synligt, så andre kunne se vores mærke” citat fra bogen
“Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” er ord om det lange seje træk i sorgen. For dem som blev tilbage. Dem som ikke døde.
Carl blev 25 år.