Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag ⭐️⭐️⭐️ (3/6) “Pigen uden hud” af Mads Peder Nordbo, 352 sider, udgivet 27. april 2017.
“Pigen uden hud” er en krimi om den danske journalist med det amerikansk klingende navn Matthew Cave, som lever i de smertefulde efterdønninger af at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter i en tragisk bilulykke.
I et forsøg på, trods alt at finde en slags fodfæste i livet, er han nu rejst til Nuuk, hvor han har fået ansættelse på den lokale avis. Pludselig skal Matthew dække det sensationelle fund af det der – tilsyneladende – er en mumificeret nordbo-viking. Matthew kører alt i stilling – klar til at være den, der deler nyheden og sit navn med resten af verden. Men en ukendt modstander har sin egen dagsorden og det betyder mord. Mord som blandt andet trækker spor til en række begivenheder i 1973.
“Pigen uden hud” var allerede inden udgivelsen solgt til 16 lande og det er lidt af en bedrift. Forventningerne var derfor af en betragtelig størrelse, da læsningen blev påbegyndt forleden.
Bogen kommer rigtig godt fra start – og de første sider griber læseren med såvel personlig tragedie som dramatik og ikke mindst sensationen, da den mumificerede nordbo findes på indlandsisen. I de øjeblikke er det ikke svært at forestille sig “Pigen uden hud” filmatiseret i udlandet.
Beskrivelserne af det smukke – men rå Grønland står knivskarpt
Uden tvivl fornemmer man potientialet af noget stort, men som siderne og historien skrider frem, taber den pusten. Mordene i bogen er yderst bestialske og ofrene efterlades uden hud og med fjernede indvolde. Alligevel bliver fortællingen om disse lidt samlebåndsagtig og man kan som læser ikke helt mærke bogen.
Da den grønlandske udgave af Lisbeth Salander introduceres, er det som om forfatteren dukker sig og alligevel ikke helt vil stå ved, hvad han selv kan som forfatter. Og med ét dufter “Pigen uden hud” ikke længere kun af Mads Peder Nordbo.
Med temaer som hævn, korruption, mord og børnemisbrug – får bogen til sidst travlt med at få lukket alle kasser og samlet alle tråde. Så travlt at det tærer på troværdigheden. Nogle af samtalerne forekommer næsten programmerede, fordi vi skal huske at komme omkring alt inden sidste side rammes.
Hvis man som forfatter vælger børnemisbrug i Grønland som gennemgående “underlægningsmusik” – var en roman måske at foretrække, frem for en krimi. Ihvertfald fortjener emnet og de ofre som statistikkerne i Grønland tæller, enorm respekt og umage.
“Pigen uden hud” er første del af en trilogi – så vi afventer.
Punkteret Potentiale