Anmeldereksemplar fra People´s Press ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6) “Blodmåne” af Katrine Engberg, udgives 16. juni 2017.
En bidende kold januarnat, findes en mand død i en snedrive i København. Politiets første teori er, at det drejer sig om en hjemløs – men da de får kigget nærmere på offeret, viser det sig at være den kendte modemand Alpha Bartholdy, som har lidt en grufuld død.
Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en månedlang rejse i Australien og sættes på sagen med sin faste makker Anette Werner. Næppe er efterforskningen gået i gang før endnu en kendis får den ukendte og kyniske gerningsmands kærlighed at føle.
Pensionisten Esther de Laurenti vikles ind i opklaringen og kommer med sine vilde bud undervejs. Måske har hun endda fat i noget af det rigtige?
“Blodmåne” er Katrine Engbergs opfølger til “Krokodillevogteren” som hun så flot debuterede med i februar 2016. Således er dette 2. bog i serien om politiassistent Jeppe Kørner, hans kollega Annette Werner og ikke mindst den pensionerede Esther de Laurenti.
“Blodmåne” kan absolut læses som en selvstændig krimi, men har man også stiftet bekendtskab med “Krokodillevogteren” vil man straks kunne genkende Engbergs persongalleri og der er ren gensynsglæde ved kasse 1.
Makkerskabet “Kørner og Werner” er uden tvivl kommet for at blive og Katrine Engberg er tro mod karaktererne. Således fremstår de også i denne bog som mennesker først og fremmest – og med genkendelige personlige problematikker, som vel og mærke aldrig bliver irrelevante for historien. Snarere bevirker det, at læseren tager personerne til sig – som om man reelt havde mødt dem.
Af samme årsag krævede læsningen tårer på kinden hele to gange. Ikke af sorg eller chok, men i relationen hovedpersonerne imellem. Smukt med smukt på – og så i en krimi. Bravo.
”Blodmåne” er både velskrevet og veldrejet. En tænke-krimi, hvor man som læser ivrigt samler de mange puslespilsbrikker op i et forsøg på at se det endelige motiv, som forfatteren dog formår at holde skjult til det sidste.
Katrine Engberg kan noget ganske unikt i sin skrivestil og at hun overhovedet kan slippe afsted med at skrive en krimi, som tager sit udgangspunkt i den Københavnske modeuge UDEN at det bliver overfladisk, er en bedrift i sig selv. Og at tænke et kendt og elsket radioprogram ind i bogen er både sjovt og en anelse modigt.
Om “Krokodillevogteren” skrev jeg:
en “feel-good-krimi” der smyger sig omkring læseren – præcis som yndlingstæppet man bare ikke har lyst til at tage af.
og det koncept holder stadig.
For selvom “Blodmåne” blot er anden bog i serien – fremstår den allerede som en ægte Katrine Engberg-krimi;
Skarp, troværdig og selvsikker
Er man ny i Katrine Engbergs forfatterskab, vil jeg kraftigt anbefale at man springer på øjeblikkeligt – for nu kører krimi-toget altså.