Anmeldereksemplar fra People´s Press ⭐️⭐️⭐️⭐️ (4/6) “Se ikke væk” af Karen Strandbygaard, 239 sider, udgivet 24. februar 2017.

Anna er gift med Marco. Sammen har de tvillingerne Maria og Gorm på 5 år. Det er svært at finde noget, som Anna ikke er bange for. Alligevel rejser familien på ferie til Thailand i håbet om at få lidt ro på.

Det kommer ikke til at ske.

For næppe er familien nået frem før Anna fornemmer, at noget eller nogen vil dem ondt. Hendes mand lytter i første omgang ikke og så lurer katastrofen. Måske. For hvad er virkelighed – og hvad er det modsatte???

Lad det være sagt med det samme; “Se ikke væk” er en vanvittigt irriterende bog og ikke en bog, som man kan læse uden at føle eller reagere.

Tværtimod kæmper man nærmest med trangen til at stikke hovedpersonen Anna en lussing eller i det mindste råbe, at hun skal tage sig sammen og eksempelvis indse, at Google ikke er hendes bedste ven.

Når det så er sagt, er man som læser alligevel nødt til at stille skarpt og prøve at gennemskue, hvorvidt alle omstændigheder skyldes Anna eller om der reelt er hold i hendes fornemmelser. Har man som læser dømt hende for tidligt? Og hvad er der gået forud for rejsen? Annas angst og paranoia fylder alt og tager nærmest familien som gidsler og hendes mand fortjener en guldmedalje blot for at holde ud.

MEN sådan kan angst jo netop være. Klam, altoverskyggende og irrationel og det har Karen Strandbygaard her sat ord på. Uden filter vel at mærke – men med turbo på. Så læseren får frustrationen helt ind under huden.

Har man ingen anelse om, hvad angst er, vil der nok være en stor risiko for, at bogen ikke læses til ende. Omvendt er “Se ikke væk” på sin vis lige så vigtig som den er irriterende. For jo flere der siger det højt – jo bedre.

En lille fin bog – og med et thriller-agtigt tvist. Bygget op omkring en lidelse som hver 5. dansker støder på i løbet af deres levetid.

Imponerende irriterende.