Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof ⭐️⭐️⭐️⭐️ (4/6) “Lyset vi mistede” af Jill Santopolo, udgivet 21. august 2017, 352 sider.

“Lyset vi mistede” tager sin begyndelse i New York den 11. september 2001, hvor Lucy og Gabe møder hinanden for første gang. Den skæbnesvangre dag sætter spor i dem begge for altid – og selvom deres veje skilles igen – er de, om de vil det eller ej – forbundet for evigt.

“Lyset vi mistede” er en letlæst roman om de store følelser og dilemmaer i livet, hvor hovedpersonen Lucy er fortælleren.

Nok er hun og Gabe unge i begyndelsen af historien, men første halvdel af bogen virker en anelse naiv og ung i sit udtryk inden den rigtigt fænger. Dermed ligger følelsen af, at fortælleren blot har læst sig til disse følelser og ikke reelt oplevet dem selv, ikke langt væk.

Derudover kan man få fornemmelsen af, at noget måske er gået tabt i oversættelsen, som også svigter et par gange. På anmeldereksemplaret stod der “ikke korrekturlæst” – men enkelte fejl er desværre ikke ændret i den færdige udgave – og det er en skam, fordi de altid fremstår tydeligere i en “let-læst” bog.

Ikke desto mindre læste jeg bogen over enkelt lørdag – og overvejede på intet tidspunkt ikke at færdiglæse den. Samtlige følelser og dilemmaer i “Lyset vi mistede” vil alle læsere kunne forholde sig til – og det kræver ikke megen overvindelse at sætte sig ind i situationen omkring en fortid der kan spøge i kulissen. Og hele scenariet og følgevirkningerne omkring den 11. september 2001 kan ingen forklejne.

Det er ikke nødvendigvis en bog jeg vil tage med mig for altid, men underholdningsværdien er fin – og er man til romaner om kærlighed og følelser generelt, er “Lyset vi mistede” bestemt en anbefaling værd.