Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (6/6) “SLUK” af Imran Rashid, udgivet 26. april 2017, 249 sider.

Allerede i sommerferien modtog jeg “SLUK” som anmeldereksemplar fra forlaget (ironisk nok som e-bog). Efter at have læst første kapitel, fandt jeg vej til boghandleren for at anskaffe mig den fysiske bog.

Dette skete af to årsager: for det første har e-bogsformatet aldrig rigtigt vundet indpas hos ungertegnede, og

for det andet, har “SLUK” format af en “husbibel”, som det er vigtigt at kunne finde tilbage til.

“SLUK” er lægen Imran Rashids bog om det digitale indtog i vores liv og ikke mindst om, hvad de konstante påvirkninger gør ved vore hjerner, vores evne for tilstedeværelse, vore familier samt vores relationer og adfærd. Bogen er på ingen måde belærende eller fordømmende, men er man forbruger af smartphonen, kan provokationen sagtens ligge lige for. I givet fald handler den reaktion mindre om forfatteren og mere om os selv.

“SLUK” er en virkelig tankevækkende bog – og aldrig har jeg værdsat, og haft så stor omsorg for min hjerne – som efter jeg har læst denne bog. Imran Rashid tager her hul på et emne, som alle som minimum bør turde tage stilling til og reflektere over.

I dag foregår det meste af livet med en hånd på smartphonen – og ved busstopstedet ser man sjældnere, at folk taler sammen – end at de står i den “klassiske” smartphone-stilling med bøjet nakke – ligesom det ikke er unormalt, at man tjekker sin telefon imens man faktisk taler med andre. For ikke alt for mange år siden stod folk fx. med lightere til koncerter – i dag filmes der med telefonen og store oplevelser minimeres til en oplevelse gennem skærmen.

Min arbejdsplads er i år blevet “mobilfri skole” og det er der også rigtig mange meninger om – som ikke skal vendes her. Men tidligere på året havde vi besøg af landets statsminister, som hæftede sig ved, at det var første gange i mange år, at han havde besøgt en uddannelsesinstitution UDEN af få taget en eneste selfie. Derved blev der mere tid til indhold, samtale og dialog.

Endvidere kunne man fornemme, at det gjorde indtryk på landets leder at blive taget imod af 400 mennesker med flag og uden mobiltelefoner. Det var tilstedeværelse uden filter i en form, som vi måske næsten har glemt effekten af i 2017.

I forbindelse med læsningen af “SLUK” installerede jeg en app på min telefon, som viste mit brug af telefonen. Det er et fantastisk redskab, som kan åbne ens øjne – eller som minimum vække brugerens bevidsthed om, at vi stadig har et valg. Og det er vigtigt ikke at glemme.

Jeg har læst ét kapitel ad gangen – og derefter brugt lidt tid på at tænke – inden jeg gav mig i kast med næste kapitel. Dette kan anbefales, da “SLUK” også er en meget teoretisk bog – men også rummer mange gode råd, som man kan afprøve. Således har jeg haft bogen i hænderne rigtig mange gange. Og det kommer også til at ske fremover.

At vi som mennesker i dag er meget (eller konstant) online, sker jo ikke fordi vi er dårligere mennesker – men fordi det er blevet en vane – og en form for afhængighed. “SLUK” er således også en indføring i, hvad de såkaldte “dopamin-fix” gør ved os.

Jeg har hørt “SLUK” omtalt som en skod-bog af folk, som ikke har læst den. Ligeledes har jeg læst mange kommentarer om Imran Rashid, så som; “han er jo selv online hver dag” og “så hvilken ret har han til at spille hellig”?

MEN lad mig afsløre – forfatteren hæver sig på intet tidspunkt over læseren og den løftede pegefinger glimrer også i sit fravær. Til gengæld er “SLUK” muligheden for at blive klogere på sin omverden, på mobil forbrug – på konsekvenserne – og ja, der er også chancen for at blive en smule provokeret. Så måske er der alligevel håb for os alle.

“Der er ikke timer nok i døgnet” siger vi ofte – men måske er der alligevel nogle ekstra at hente. Hvis vi tør.