Anmeldereksemplar fra People´s Press – “Kære Zoe Ukhona” af Pelle Hvenegaard, 250 sider, udgivet 12. april 2018 ⭐⭐⭐⭐⭐ (5/6)

Pelle møder Caroline på en date en sommerdag i 2010. Dér ved han naturligvis ikke, at hun er kvinden i hans liv. Han ved heller ikke, at det faktisk er ret heldigt Caroline overhovedet møder op. For en google-søgning af Pelles navn har umiddelbart frembragt et lidet flatterende billede af en dameglad og overoverfladisk charlatan – uden videre substans. Slet ikke hendes type.

Nu finder man jo heldigvis ikke den endegyldige sandhed på internettet – og der går ikke længe før følelserne taler for sig selv. Caroline og Pelle flytter hurtigt sammen, de har ingen tid at spilde – så projekt “lav en baby” følger umiddelbart efter.

Her stopper den rosenrøde del af historien i første omgang.

“Kære Zoe Ukhona” er en åbenhjertig førstehåndsberetning om 6 års ufrivillig barnløshed, fertilitetsbehandling og vejen til adoption.

Pelle Hvenegaard har givet udtryk for, at han med bogen ønsker at bidrage til mere åbenhed omkring ufrivillig barnløshed og til de følelser som følger med.

Flere måneder før udgivelsen, kunne man på de social medier se Pelle Hvenegaard beskyldt for at ville tjene penge på sin adoptivdatter med denne bog. Det skortede således ikke på meninger og ytringer, selvom indholdet af bogen endnu ikke var tilgængelig. Men mon ikke blot de kritiske røster har følt sig provokerede over, at en kendt person tillod sig at dele en personlig og smertefuld rejse i et – i forvejen – tabubelagt område?

“Kære Zoe Ukhona” lefler ihvertfald ikke for salgstal, men fremstår som en ufiltreret håndsrækning til andre i samme situation – og ikke mindst til pårørende, som ofte ikke kan sætte sig ind i de følelser og den sorg det kan være, når noget vi gerne skulle være skabt til, nemlig at formere os, volder så store kvaler.

Det er en meget stærk fortælling om stor kærlighed to mennesker imellem, men også om, hvordan netop så stor kærlighed kan få én til at gå længere end man egentligt ønskede. At man har stor kærlighed i kulissen, tager hverken smerten eller læringen ud af processen – og hvornår er det rigtige tidspunkt for at erstatte én drøm med en anden?

Bogen virker ikke ligefrem rutineret velskrevet – indimellem er den lidt “all-over-the-place”, men til gengæld er det et plus for troværdigheden. Som læser bliver man tom for ord over, hvad såvel fertilitetsbehandling kræver af den, som skal lægge krop til – men også over hvor meget partneren må føle sig sat ud af spillet.

Vejen til Caroline og Pelles adoption og beskrivelsen af denne i “Kære Zoe Ukhona” vil være en øjenåbner for de fleste af os, som jo faktisk ikke ved så meget om processen – og de mange niveauer, spørgsmål og bedømmelser man kan igennem, inden man kan stå med et barn i armene.

Processen fremstår nærmest umenneskelig og beskrivelsen af Carolines nedbrud kort før meddelelsen om, at de kan hente en datter i Sydafrika – er meget stærk og gør et vanvittigt stort indtryk, sådan som hun ligger dér, nærmest i fosterstilling.

Men så kommer Ukhona…. 

Kleenex er et must, for der venter læseren en del tårer, men heldigvis også en del glædelige.

Som med internettet, så sidder Pelle Hvenegaard helt sikkert heller ikke på den endegyldige sandhed, men INGEN kan tage en førstehåndsberetning fra en mand og hans kone. Og kan “Kære Zoe Ukhona” fortsat skabe debat og øget åbenhed om disse temaer, ja så er bogen i mål.

Man kan følge Pelle Hvenegaards instagram profil, som er et godt supplement til bogen.

FEM STJERNER – de 4 af dem går til direkte dig, Caroline