Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag – “Blodspor” af Julie Hastrup, udgivet den 20. september 2018, 448 sider ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ (5/6)
De voldsomme begivenheder fra seriens forrige bind “Mirakelmanden” ligger blot 6 uger tilbage, da vi igen møder Rebekka Holm. Kæresten Niclas henligger i koma på et Stockholmsk sygehus og hans videre skæbne er uvis. Rebekka er efterladt i en form for vakuum, men måske er de 6 ubesvarede opkald på mobilen en redningskrans; chefen har brug for hende i en drabssag.
I Birkerød er fire medlemmer af en familie fundet skuddræbt ved middagsbordet og der er ikke meget at gå efter. Dog sender naboafhøringer politiet i to forskellige retninger. Men hvilken af dem er den rigtige, ja hvis nogen af dem overhovedet?
Der er grumme passager og detaljer fra Julie Hastrups forrige krimi (bind 6 i serien) som stadig står helt klar og tydeligt i min hukommelse. Derfor forelå en lille frygt også i, at “Blodspor” måske ville blegne en smule.
En ganske ubegrundet frygt.
Julie Hastrup skriver endnu en gang flydende, ordrigt og med begge ben solidt plantet i erfaringen. Det vel at mærke uden skyggen af rutine eller kedsomhed. Som læser er man hooked fra starten – og glider ubesværet ind i det genkendelige persongalleri.
Opklaringen er intens, omfattende – og selvom situationen omkring den komatøse Niclas dermed træder væsentligt i baggrunden, sikrer Hastrup alligevel på fineste vis, at læseren aldrig slipper bevidstheden om den ulykkelige røde tråd i Rebekkas liv.
Plottet optrævles sikkert side efter side, men helt uden forudsigelighed. Undervejs udsættes læseren for kapitler omhandlende begivenheder fra henholdsvis “Forrige sommer” og “Forrige vinter”, hvor relevansen ikke umiddelbart afsløres. I disse passager sparer Julie Hastrup ikke på virkemidlerne. Beskrivelserne, som naturligvis ikke røbes her, er rystende, sønderknusende og svære ikke at reagere på. Knivskarp skildring i bevidstheden om, at det for visse børn og voksne – også i Danmark, ikke blot er fiktion, men hverdag.
Få kan holde kadence og flow i en så ord- og omfangsrig krimi som “Blodspor”, men Julie Hastrup ryster, med god grund, ikke på hånden over de 448 sider.
Betydeligt Blodspor – Helhjertet Hastrup